Herfra kan man gratis downloade Chess Manager, et dansk program
for ledere af skakturneringer. Programmet kører under Windows 95/98/NT.
Det kan foretage lodtrækning, rundelægge efter Monradsystemet,
beregne rating efter de danske regler, beregne placering og slutresultat
og udskrive turneringstavler og resultater på printer i samme format,
som du ser på skærmen. Og det giver dig også muligheder
for eksport til andre programmer.